Nyheder om scootere, biler og knallerter

Guide: Sådan kører du længere på literen

0

Benzinpriserne er igen stigende, og det giver anledning til at tænke på besparelser. Der er penge at spare, hvis du er villig til at omlægge din kørestil en smule. Simple køretips kan spare dig flere tusinde kroner om året. I denne artikel guider vi dig gennem et par af de bedste og mest pengebesparende råd for at køre længere på literen.

Kombiner dine ærinder

Prøv så vidt muligt at kombinere dine forskellige, ærinder når du skal ud at køre. Skal du handle fire forskellige steder og måske hente børnene i skolen og børnehaven, så gør det til én lang tur i stedet for flere små. Selvom det er samme distance, bilen kører, bruger den langt mindre benzin. Denne besparelse opstår, da bilen ikke når at køle helt ned mellem hvert stop og derfor undgår at skulle starte kold. Biler bruger nemlig ca. dobbelt så meget benzin på at starte fra kold, som den gør fra varm. Et bonustip er altid at lade bilen varme op i 20 sekunder, inden du kører. Dermed er bilen allerede en smule varm, og det kan i længden give dig en besparelse på benzinbudgettet.

Sæt fartpiloten til

Hvis din bil har en indbygget fartpilot, er det en rigtig god idé at slå den til, hvis du kører lange lige strækninger med samme fartgrænse. Store udsving i din kørsel bruger mere benzin, end når du holder en jævn og konstant fart. Undgå hurtige accelerationer og opbremsninger, og slå i stedet fartpiloten til. Hvis du ikke har en fartpilot, er det stadig muligt at spare på benzinen ved selv at holde øje med din fart og prøve at holde den på et stabilt niveau. Uanset om du bruger fartpilot eller ej, er det en god idé altid at holde afstand til bilen foran dig. Både af sikkerhedsmæssige årsager, men også fordi du kan blive tvunget til at lave pludselige opbremsninger, der skaber udsving i din kørsel.

Fjern lasten

De fleste af os har et eller andet skrammel liggende i bagagerummet, som vi egentlig ikke rigtig bruger. Hvis du vil spare på benzinen, er det en god idé at rydde ud i denne last. Jo tungere bilen er, jo mere benzin bruger den. Vinden spiller en stor rolle ift. modstand og dermed brug af benzin. Derfor kan en ”usynlig” last være åbne vinduer. Hvis du kører med åbne vinduer, tynger du bilen endnu mere, og den skal dermed kæmpe mere for at komme fremad.

Undgå tomgang

Når du holder i et lyskryds, kan motoren tit komme til at stå længe i tomgang, og det bruger meget benzin. Hvis du har en nyere bil, er det i stedet en god idé at slukke bilen, når du holder stille. Det bruger nemlig mere benzin at køre i tomgang end at tænde og slukke bilen – i hvert fald i nyere biler. Samtidig er det en god idé at slippe speederen tidligere, når du nærmer dig et stop. Nyere biler bruger nemlig ikke brændstof, når du ikke har foden på speederen. Du kan derfor spare på benzinen ved at slippe speederen og lade bilen bremse langsomt.

Leave A Reply

Your email address will not be published.