You are currently viewing 5 ting, du skal have med i bilen gennem vintersæsonen

5 ting, du skal have med i bilen gennem vintersæsonen

Følgende artikler er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til i artiklen.

Efteråret betyder koldere vejr, mere regn, og at det snart er vinter. Før eller senere er det kolde vintervejr over os, og af den grund bliver det farligere at være bilist. Du ved, at du skal sørge for at gøre din bil vinterklar med de rigtige dæk, et tjek på værkstedet mv. Men ved du også, hvad du skal have med i bilen, hvis du skulle ende med at sidde fast i en uforudset snestorm eller lignende? Her i det følgende giver vi dig fem ting, som du skal have med i din bil hele vintersæsonen. Ved at have disse ting med, vil du være bedre sikret, hvis det værste skulle ske.

Isskraber

Isskraberen er en af de mest essentielle ting at have med i bilen, når vinteren melder sin ankomst. Denne er særligt god til de kolde morgener, når du skal afsted på arbejde og har glemt at få startet bilen op i god tid. En isskraber sørger for, at du kan se ud af dine bilruder, og du vil derfor ikke kunne undvære den hverken denne vinter eller de næste fremover.

Isspray

En anden ting, som du skal have med i bilen, og som komplimenterer isskraberen ganske godt, er den såkaldte isspray. Denne har samme funktion som skraberen – nemlig at sørge for, at du har frit udsyn ud af alle bilens vinduer i vintermånederne. Der er stor forskel på kvaliteten af disse sprays. De billige er som regel ikke særligt gode, og du skal spraye mere, før at det har en virkning. Brug derfor hellere lidt ekstra kroner på en effektiv isspray, der ikke kræver, at du bruger mere end et par enkelte pift for at få isen væk.

Ulykkestrekanten

Sørg også for at have ulykkestrekanten med dig. Denne skal du sætte ud til vejen, hvis der skulle ende med at ske et uheld af enhver art. Advarselstrekanten sørger for at signalere til andre bilister, at du har brug for hjælp, samtidig med at den sikrer, at der ikke sker yderligere uheld på samme sted. Når du placerer trekanten, skal den sættes i samme side, som hvor din bil er. Normalvis skal den placeres 50 meter før din bil med front mod færdselsretningen, men på motorvej er det nødvendigt at placere den 100 meter foran, så du er sikker på, at andre bilister ser den i god tid.

En skovl

Skulle du komme til at sidde fast i en snedrive eller lignende i løbet af vinteren, er det utroligt praktisk at have en skovl liggende bag i bilen. Det er noget nemmere og hurtigere at benytte denne til at grave bilen fri frem for med dine hænder eller andre redskaber. Den er også god at have, hvis du møder andre, der er kørt fast og har brug for en hjælpende hånd.

Tæpper, overtøj og snacks

Til sidst anbefaler vi, at du sørger for at have sådan noget som tæpper, overtøj og snacks liggende bag i bilen. Grunden til dette er, at skulle du køre fast eller lignende, bliver du nødt til at kunne holde dig varm og så mæt som muligt. Der kan nemlig nogle gange godt gå lang tid, før hjælpen når frem.

Skriv et svar