You are currently viewing Gør din bil klar til det kommende forår

Gør din bil klar til det kommende forår

Følgende artikler er betalt og udarbejdet i samarbejde med de hjemmesider, der linkes til i artiklen.

Der er intet som at mærke, at foråret er på vej. Man kan høre fuglekvidder igen, der dukker små forårsblomster op overalt, træerne bliver langsomt grønne igen, og man kan mærke dagene blive varmere og længere. Foråret er en magisk tid, og derfor bør du også sørge for at få din bil sat i ordentlig stand, så du er klar til at gå de lysere tider i møde. Vi har i denne artikel samlet en håndfuld tips og tricks, så foråret bliver en sand fornøjelse for dig som bilejer.

Sørg for dine dæk

Det er vigtigt, at du sørger for, at dine dæk er klar til den nye sæson. Når vinterdækkene er kommet af, er det på tide at sætte sommerdæk på. Det kan du få gjort hos din nærmeste mekaniker, hvis du ikke selv har lyst til at bakse med dækskiftning. Tjek, hvor meget slitage der eventuelt er kommet på dine dæk, så du kan være sikker på vejene. Det er meget vigtigt, at du sørger for at få skiftet til sommerdæk, når det for alvor er ved at blive varmere, da det handler om bilens greb på vejen og din sikkerhed, så du ikke ender i en ulykke. Det er trods alt den eneste kontakt, din bil har med vejen, så der er ingen grund til at tage chancer.

Få styr på dine forsikringer

Forår er lig med forandring, så det er på tide at tjekke op på dine forsikringer og få sørget for, at du får dem på plads, hvis du eventuelt mangler nogle forsikringer til bilen. Man ved aldrig, hvornår man kan blive involveret i en eventuel ulykke, så herkan du læse om ansvarsforsikring og hvilken betydning den har. Det er også vigtigt at have styr på alle andre forsikringer, såsom indbo- og førerforsikring. Så er du sikker på at få erstatning, uanset hvad du kommer ud for.

Forårsrengøring – også for biler

Der er intet som en ren bil. Udnyt en af de kommende helligdage i foråret til at gøre bilen i tiptop stand til foråret. Du kan gå all-in og fjerne ridser i lakken med en polermaskine og give den en ordentlig vask med skum og sæbe, så den skinner, som var den ny. Du kan også udnytte lejligheden til at rense din aircondition og blæsere. Der kan sætte sig uhyggeligt meget støv i disse, og det er enormt dårligt for indeklima og allergi. Få det gjort rent, og dine luftveje vil takke dig for det.

Du kan eventuelt køre bilen forbi en mekaniker, som også kan tjekke, at hele bilen er, som den skal være, herunder bremser, rust og motorolie. Så er du sikker på, at din bil er sikker at køre i på vejene. Du sikre også, at bilen ikke har fået slitage, som du ikke er opmærksom på, efter den lange og kolde vinter.

Gør bilen klar til fritidsaktiviteter

Når vejret er godt, kan man endelig dyrke udendørssport igen. Man kan cykle i skoven, sejle i kano på søen eller vindsurfe på havet. Du kan også begynde at dyrke alverdens boldsport igen, uden at skulle tænke på at fryse halvt ihjel. Hvis du vil gøre noget ekstra ud af sporten i år, kan du få sat tagbøjler på bilen, så du kan have alt sportsgrejet med. Du kan også bruge disse tagbøjler, hvis du skal på bilferie. Så kan du have cykler, kano og meget mere med. Du kan også hægte bagage på toppen af bilen, så du kan pakke endnu mere til rejsen. Generelt gør en tagbøjle, at du får udnyttet din bils potentiale til det yderste.

Skriv et svar